Vi har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med flexleasing hér. Men husk, at hvis der er noget, som du er i tvivl om eller gerne vil vide, skal du bare kontakte os – telefonisk eller via mail.

FLEXLEASING-SPØRGSMÅL

Hvem ejer bilen?

Det er os som leasingselskab der ejer bilen. SKAT’s regler siger nemlig, at du ikke må eje bilen når den flexleases. Du har dog brugsretten.

Hvem betaler for bilens værditab?
Det gør du som bruger af bilen. Af samme grund er der ingen kilometerbegrænsning i vores kontrakter. I og med du selv står på mål for bilens værditab anbefaler vi, at du behandler bilen som var det din egen.

Kan jeg lease flere biler?

Du kan lease alle de biler du har lyst til. Mange leasingtagere har både en sommer- og vinterbil. Fordelen er du kun betaler registreringsafgift på sommerbilen om sommeren og på vinterbilen om vinteren. Dermed bliver det pludselig meget billigere at få en cabriolet.

Hvad når jeg vil skifte bil?

Selvom det er os der ejer bilen, så er det dig der har ansvaret for bilens værditab. Derfor er det også dig der har ansvaret for at finde en køber af bilen og aftale pris med vedkommende. Du skal derfor være opmærksom på bilens “restværdi” som fremgår af din leasingkontrakt - det er den du står på mål for.

Vi hjælper dig selvfølgelig gerne med gode råd, og mod et mindre honorar står vi gerne for salgsprocessen. SKATs regler siger, at du ikke selv må købe bilen efter endt leasing. Salg skal ske til 3.part.

Hvor længe er jeg bundet?
Vores kontrakter laves typisk for 12 måneder ad gangen. Efter 12 måneder revurderer vi registreringsafgiften. Når registeringsafgiften falder får du en lavere månedlig leasingydelse. Du kan opsige kontrakten når som helst - også inden der er gået et år. Du betaler kun for den periode du kører i bilen. Hverken mere eller mindre.

Hvor lang tid kan jeg fortsætte i samme bil?

Så længe du vil.


 

LEVERING

Er leveringsomkostningerne inkluderet i prisen?
Ja.

Hvornår bliver bilen leveret?
Der går højst 14 dage fra bestilling til levering på din hjemmeadresse.

FORLÆNGELSE

Kan jeg forlænge leasingaftalen?
Ja, når din leasingaftale nærmer sig vil du blive kontaktet af en af vores kunderådgivere. Ellers er du altid velkommen til at kontakte dem på telefon 44 83 09 90.

Kan jeg købe bilen, når leasingaftalen udløber?
Nej. Det vil være et brud på kreditkøbeloven. Bilen skal sælges til tredjepart.

TILBAGELEVERING

Hvad med værditab af bilen efter endt leasing?

Du hæfter for bilens værditab, når leasingperioden er ovre. Dette modregnes i dit depositum og differencen udbetales herefter til dig eller differencen opkræves såfremt dit depositum ikke dækker værditabet på bilen.

Hvad skal jeg huske ved aflevering af bilen?
Alle dine personlige ejendele.



Hvor skal jeg aflevere min bil?

Som udgangspunkt på vores adresse, med mindre andet er aftalt.

Hvordan får jeg solgt min nuværende bil?

Mod et mindre honorar hjælper vi gerne med at få solgt din gamle bil. Ellers kan vi anbefale diverse auktionssites.

I hvilken stand skal bilen leveres tilbage?

Da du indestår for restværdien af bilen, er det I din egen interesse at passe godt på bilen, mens du leaser den. Det giver mindre afskrivning ved endt leasing.

Kan jeg opsige min leasingaftale før tid?

Efter den første måneds leasing, har du en måneds opsigelse i aftalen.

VEDLIGEHOLD

Er der serviceaftale med i leasingaftalen?
Som udgangspunkt nej. Da de fleste af bilerne er ældre end 3 år, er det ikke længere muligt at inkludere en serviceaftale. Men alle service er overholdt på bilerne vi leverer.


Er der vinterdæk med i min leasingaftale?
Nej, alle udgifter til sommer/vinterdæk, opbevaring af dem, udskiftning og ombytning betaler du selv. Vi er hjælper dig dog gerne, ring til vores Kundeservice på 44 83 09 90 og hør nærmere.

 FORSIKRING

Er der forsikring med i min leasingaftale?
Ja, alle vores leasingbiler forsikres igennem vores gruppeaftale hos Tryg Forsikring.

Hvem må føre bilen?

Enhver der har kørekort og som du giver lov.



Hvordan anmelder jeg en skade?
Det gør du direkte til forsikringsselskabet.

Hvordan får jeg et rødt og grønt kort?
Det får du med i velkomstpakken. Skulle du have mistet det kan du få et nyt ved at kontakte Kundeservice på 44 83 09 90 eller forsikringsselskabet.

 

 

Cookies-, GDPR- og privatlivspolitik

Hos os benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside.
Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.

Ved at trykke ”Nej tak” vil vi ikke benytte cookies men vær opmærksom på, at det kan påvirke din brugeroplevelse.